Min "Kennel"      Hovawarten     Corgien     Hvalpenyt     Hvalpedagbog      Gæstebog        e-mail

 

Kennel Hova Bonde:

 

 

Velkommen til min nye hjemmeside. Jeg er stolt af at kunne præsentere jer mine dejlige hunde, mine kuld og min kennel. Jeg bor i Vestjylland, i nærheden af Varde.

 

Jeg har opdrættet hovawarter siden 1987 og corgier siden 2006.

 

Jeg er medlem af Dansk Kennel Klub (DKK), Dansk Hovawart Klub (DHK), Rassezuchtverein für Hovawarthunde (RZV) og Welsh Corgi klubben (WCK).

 

Mit mål er at opdrætte racetypiske hunde med et godt sind og helbred. Hunde, der kan arbejde og være til glæde for hele familien. Kort sagt - at lave en god hund! 

 

Jeg er eksteriørdommer for Hovawarter i Dansk Kennel Klub og har været i de fleste europæiske lande, for at dømme vores smukke og dejlige race.

 

Desuden har jeg skrevet en bog om racen: "Hovawarten - et venskab værd". 

 

 

HovaBonde News:

 

 

 

21.08.2010

 

Så - nu har jeg gjort det lidt mere overskueligt - synes jeg i hvert fald selv ;)

Under "Hvalpenyt" finder I fødselsmeddelelsen og linkene til hver enkel hvalp - husk bliver opdateret hver uge!

Under "Hvalpedagbog" har jeg sat en BLOG, hvor jeg vil bestræbe mig på at skrive lidt om hvalpene hver dag, og tilføje dagens billede. En blog kan man også kommentere udefra.

Jeg håber I kan lide fornyelsen....

 

20.08.2010

 

Der er sat et link ind i bunden af "Hvalpedagbogen", som fører jer videre til den rigtige dagbog, som jeg vil bestræbe mig på at ajourføre regelmæssigt (man kan jo altid prøve....).

Men det vil stadigvæk være sådan, at der hver torsdag lægges nye billeder ud på Picassa, som I så kan se, ved at trykke på "Hvalp 1-11" i hovedsiden af dogbogen.

 

19.08.2010

 

Så blev hvalpene født!

I løbet af dagen fødte Nemi 11 hvalpe! Desværre var en blå tæve dødfødt, da hun simpelthen var for stor og lå forkert. Men de 10 rollinger har det godt. Der er nu 5 drenge og 5 piger, 3 tricolour og 2 blue merle hanner, 2 tricolour og 3 blue merle tæver. Et flot kuld, kan jeg love jer for (opdrætteren er så stolt!!!). Jeg har også lagt et par billeder af hver hvalp ind på mit picassa album. Bare følg linket for hver hvalp, så kan I nyde de små.

Klik på hvalpedagbog. God fornøjelse....

 

17.08.2010

 

Så er kuglerunde Nemi gået i 9. trægtighedsuge. Det betyder, at vi nu nærmer os fødslen. Den 63. dag er på søndag, den 22. august. Jeg har opdateret "hvalpenyt".

 

07.08.2010

 

Træningsugen sluttede af med vores udstilling. Dommer var Gisbert Langheim, og min dygtige handler, Michael, løb med Hertos i championklassen.

Hertos vandt championklassen, og minsanten også bedste han og bedst i racen!!! Jeg har lagt et par billeder ind under Hertos og udstilling.

 

30.07.2010

 

Den årlige træningsuge på Fyn (Assens) begynder, og jeg er taget afsted med alle hunde. Men det er nu Hertos, der skal trænes. Foroven ser I et godt billede af ham til bidearbejde. Der er lagt flere billeder i Picassa. Så klik >HER<, hvis du vil se dem. Flere billeder følger.

 

18.07.2010

 

Så er et nyt link blevet aktiveret, nemlig "hvalpenyt".

 

15.07.2010

 

Nemi blev scannet, og vi så mange små "bobler", som gav vished om, at der er et nyt Hova Bonde-kuld på vej!

Hvis alt går godt, så forventes et nyt corgikuld omkring den 22. august.

 

27.06.2010

 

Johanna fra Sverige løb med Hertos til verdensudstillingen i championklassen. Dommeren gav ham excellent og 4. vinder (pga hans uregelmæssige tandstilling!) Hova Bonde's Justeen stillede i åben klasse - ligeledes med Johanna - og fik her et excellent.

Billeder (ikke alt for god kvalitet, da i en hal!) kan ses <HER>

 

23. + 24.6.2006

 

Nemi fik excellent på Top-of-the-world-corgi. På verdensudstillingen dagen efter fik hun desværre "kun" et very good!

 

20.06.2010

 

Så blev Nemi parret med Ace. Nemi skal scannes den 15. juli - så må vi håbe, at parringen gav pote.

 

10.06.2010

 

Ace (Hova Bonde's Ace Ventura) er nu øjenlyst og fri for arvelige øjensygdomme. Han har nu avlstilladelse.

 

09.06.2010

 

Nemi er gået i løbetid. Hun skal parres med Ace i næste eller overnæste uge - spænnende....

 

02.06.2010

 

Jeg har oprettet et nyt lille album med hundebilleder, vand, badning, grusgrav, gæs etc. Det er jo sommer.... Se mere  >HER<

 

31.05.2010

 

Min corgi Nemis HD-resultat er nu kommet fra OFA. Som der så dejligt står "The hip joint confirmation was evaluated as GOOD", hvilket svarer til en A2 hofte - jubbiiiiiiiiiiii.

 

15.05.2010

 

Så er nogle flere links blevet aktiveret! Se under "Hovawarten" og "Corgien". 

 

09.05.2010

 

Dansk Hovawart Klub holdt udstilling i Næstved. Dommer var Kirsten Wesche fra Tyskland. Hertos vandt championklassen og blev bedste han. Til sidst blev han BIM. Tak til min dygtige handler Johanna fra Sverige.

Se også linket til billederne under Hertos > udstilling

Der er også sat nogle nye billeder ind under Justéens mappe. Se Bara > J-kuld > Justéen

 

03.05.2010

 

Store dyrlægedag. Emmely blev kastreret, og Nemi HD-fotograferet. Billederne ser flotte ud, og de er sendt til OFA. Spændende, hvad de bliver bedømt med.

 

02.05.2010

 

Dansk Hovawart Klub holdt for første gang færdselsprøve. Vi var 3 hundeførere, Steen, Micheal og jeg, som mødtes på Fyn, for at vise, hvad vores hunde havde lært. Alle vores hunde bestod! Så nu har Hertos også en færdselsprøve.

 

12.03.2010

 

I dag er linket til "Min "Kennel" tilsluttet. Derfra kan i læse lidt om mig, kennelens historie og hvalpenes opvækst. Desuden er også gæstebogen linket til.

 

01.03.2010 

 

I dag er der præmiere på mit nye homepagedesign. Jeg må skynde mig at sige, at det ikke er helt færdig endnu, men jeg vil arbejde hårdt på at færdiggøre alle links. Fornyelsen er, udover designet, at alle hunde er på en side, hvorefter man kan klikke sig videre til de næste. Jeg mangler noget om de "gamle" hunde og de andre links i toppen af siden. God fornøjelse med læsningen og alle de billeder, jeg har lagt ind under mine hunde og deres afkom.

 

Januar 2010

 

Hertos får tildelt den fornemme titel "IHF-Champion" - MOR er stolt - sååå stolt!

 

 

29.11.2009

 

Brigitte Buttenschön med Hova Bondes Ipsen vinder sporhundepokalen i Tyskland med 99 ud af 100 mulige point - stort TILLYKKE

 

 

 

 

 

Mine Hunde:

 

 

BARA

 

HERTOS

 

tidligere

Hovawarter

 

EMMELY

 

NEMI

 

ACE

 

Kennel Hova Bonde • +45 75 26 76 78 eller 26292503